Vi betragter ofte hjernen som en uformelig klump i vores krop, men bestemte områder af hjernen, har bestemte funktioner. Når du designer dit website, er der specielt tre områder i hjernen du skal tale til, hvis du vil have kunderne til at gøre som du ønsker. I meget overordnede træk kan områderne beskrives som:
"Midthjernen" Den tager sig af følelserne og mavefornemmelserne, og den deler sine resultater med de andre to hjerner.
"Den nye hjerne" "Den nye hjerne" tænker tanker. Her ligger talen, evnen til at læse, spille musik, planlægge og meget mere. Den behandler data og deler sine konklusioner med de to øvrige hjerner.
"Den gamle hjerne" ...også kaldet reptilhjernen eller krybdyrhjernen står for beslutningerne!
*. Den tager imod input fra de to øvrige hjerner, men den kontrollerer beslutningerne. Den sørger også for automatikken, fx vores vejrtrækning, bevægelser m.v... og så passer den ellers rigtig godt på os. Den er primitiv, reagerer på de helt basale ting i tilværelsen og vurderer i grove træk således: Kan jeg spise det? Kan jeg dyrke sex med det? Er det farligt? "Den gamle hjerne" reagerer på billeder, (vi tænker i billeder) og den optiske nerve er 25 gange hurtigere end den auditive nerve. Derfor kan "Den gamle hjerne" reagere instinktivt ved synet af en fare, mens fx den nye hjerne først skal identificere, at der er tale om en fare, før den kan handle.
Meget af det der sker i den gamle hjerne og midthjernen, sker uden at vi er klar over det. Det, vi er bevidst om, sker i den nye hjerne.
*Når nu du ved, at den sande beslutningstager er "Den gamle hjerne", kan du overveje om din salgs-og marketingstrategi skal anvende helt andre kommunikationsprincipper for at være slagkraftige og effektive.
Tænk også på, at det virker i andre situationer, fx. hvor du har brug for at påvirke dit publikum, herunder venner, samarbejdspartnere og endda dine børn!
